Wiersze w mieście
II. Nasza
Michael Strunge

Nasza miłość, szybujący wiersz
doskonale pięknie pozbawiony formy
gdy żadne reguły nie wiążą nam rąk
szukających dusz naszych ciał
gdy w pragnieniu zagarnięcia się wzajem stajemy się jednym
i w pożądaniu jedno staje się dwojgiem
gdy żadna mgła nie zasnuwa nam oczu
szukających ciał naszych dusz
gdy we wzajemnym pragnieniu stajemy się jednym
i w pragnieniu zagarnięcia się wzajem ja/ty staje się dwojgiem
gdy żaden chaos nie wypacza myśli naszych uczuć
szukających myśli naszych uczuć
gdy w pragnieniu zagarnięcia się wzajem staje się my
gdy miłość staje się wierszem
 

Przełożyła

Bogusława Sochańska

II. Vor
Michael Strunge

Vor kærlighed, et svævende digt
af formfuldendt formløshed
hvor ingen regler binder vores hænder
når de søger vore kroppes sind
hvor vi bliver én i ønsket om at rumme og rummes
og én bliver to i begæret efter hinanden
hvor ingen uklar tåge forhindrer vore øjne
når de søger vore sinds kroppe
hvor vi bliver én i ønsket om hinanden
og jeg/du bliver to i ønsket om at rummes og rumme
hvor intet kaos forvrænger vore følelsers tanker
når de søger vore følelsers tanker
hvor vi bliver os i ønsket om at rumme og rummes af hinanden
hvor kærlighed bliver et digt.